Velkommen til Børnehaven Blishøj
Børnehaven Blishøj er en kommunal daginstitution, der ligger ca. 8 km. syd for Nykøbing F. med plads til 86 børn fordelt på 4 stuer.
I øjeblikket er børnehaven normeret til 65 børn.
Vores daglige åbningstid er:
Mandag til Torsdag fra kl. 6.30 til 16.45
og fredag fra kl. 6.30 til 15.30
.
Børnehaven ligger midt i Væggerløse by, der er en mindre by med en stor del parcelhuse og en gammel bydel
med Brugs, bibliotek, kirke og skole.
Børnene kommer primært fra Væggerløse og Marielyst området.
Børnehaven er indrettet med 4 stuer og et stort 8 kantet fælles motorikrum.
Legepladsen er stor og indeholder motorik legeredskaber, gynger, boldbane, bålplads, gocartbane og sandkasser.
Børnehavens navn BLISHØJ stammer fra en stor høj der ligger skråt overfor børnehaven. Om Blishøjen. er der et gammelt sagn , der lyder sådan:
Den grådige trold.
I Væggerløse på Falster ligger højen Blishøj. Her boede der en trold, der ikke var vellidt i byen, for han lavede mange unoder. Den værste af dem var, at han ikke kunne lade byens koner gå i fred, men det fik en brat ende.Han havde besnæret konen på den nærmeste gård og det benyttede han sig af, ikke blot for at kæle for konen. Han kom nok så frækt og satte sig usynlig ved gårdens bord ved siden af hende. Hun sørgede hele tiden for, at de bedste stykker stod foran trolden og da han havde en glubende appetit, blev der kun usle bidder tilovers til den stakkels bonde.Bonden kunne ikke begribe, hvor al den gode mad blev af, som han hver dag forsynede køkkenet med og da konen af gode grunde ikke så meget til hans side, gik han hen og blev tungsindig og en dag gik han hjemmefra for at prøve at finde nogen, der kunne hjælpe ham med at løse gåden.Som bonden nu gik, mødte han ved Væggerløse en lille vætte, der spurgte, hvorfor han virkede så sørgmodig og vætten fik bondens historie. Til al held var vætten fjende med trolden i Blishøj og ville derfor gerne hjælpe bonden. Vætten gav ham en øjensalve, der gjorde ham så klarøjet, at han kunne se to myg parre sig på kirketårnet i Væggerløse. Så gik bonden hjem og blev sat til bords af konen og alt foregik som det plejede.Men nu kunne manden se trolden, der skiftevis gantedes med konen og labbede al den gode mad i sig. Da tog bonden sin kniv og skilte trolden ved det, han ikke gerne ville miste. Trolden hylede, for op og løb ud, mens han råbte! ”Han så mig, han så mig” Siden havde konerne i Væggerløse fred for ham.